Roadshow

Tiden flyver afsted. Vi har været lidt omkring, haft besøgende hjemmefra, og så er det blevet det smukkeste, farvestrålende, solskinsrige efterår. Vi bringer her billeder "fra vejen" (aka roadshow ;-)).

For tre uger siden var vi en tur i South Carolina, hvor vi kørte lidt rundt og besøgte Katrines tidligere kollega.

Greenville i South Carolina

Gamle vægreklamer i Greenville

Vi besøgte en tidligere plantage, Magnolia Plantation, tæt ved Charleston, som i sin storhedstid producerede ris dyrket af slaver. Efter borgerkrigen gik produktionen helt ned, fordi man ikke kunne finde ud af at dyrke risen uden slaver. I dag er plantagen rent turisme.

En bro i den fine, gamle have ved Magnolia Plantation

Gamle bygninger i Charleston, som i sin tid var fransk koloni. Borgerkrigen startede i Charleston.

I denne bygning i Charleston blev slaver solgt i sin tid. Nu er det et museum. Det er en ubehagelig del af amerikansk historie at tænke på.

Et blik fra trappeopgangen ned i stuen hos Katrines tidligere kollega. Sjovt at besøge et meget amerikansk hjem med en stor sofa, stor fjernsynsskærm og enormt køleskab, som vi var for generte til at tage billede af ;-)

I uge 42 nød vi besøget af Katrines søster Barbara. Vi besøgte bl.a. New York og var på en biltur til Pennsylvania.

Vindue i Immigrationsmuseet på Ellis Island

Søster fotograf og New York skyline

Udsigtspunkt i Pennsylvania og familiebillede

Falmende skov ved Gettysburg

Sø og skov ved et overnatningssted

Amishkone i hestevogn midt i bybilledet

Efterårsfarverne på træerne er bare fantastiske og virker for os mere kraftige end dem, der er hjemme i Danmark

Som fx denne næsten pink-røde

Gyldne trætoppe

Og så er det store græskartid

I går havde vi vores første virkelige sjap-og-sjask efterårsdag her i Princeton med masser af regn og blæst. I dag har der underligt nok været 21 grader og solskin. Det klager vi ikke over. 

Hellige pave må jeg røre din mave?

... Sådan lyder remsen i en selskabsleg, hvor det gælder om at få alle andre til at grine ved at stille spørgsmålet med en mærkelig stemme. Og ja, så skal man selv holde masken.

Den sidste søndag i september fik den sætning et anderledes perspektiv for Christian. Han havde chancen for at stille spørgsmålet til rette vedkommende. Som den velorienterede læser ved, har pave Frans besøgt USA forrige uge.

Om søndagen var han i Philadelphia, hvor han tourede rundt i pavemobilen og holdt en messe. Så der ville Christian være med. Han tog afsted med sin ven, Ruben, klokken 8.00 med et særtog til pavens besøg. Det forlyder ikke, om de andre passagerer opdagede, at her var et par nordeuropæiske protestanter, men i så fald var de generøse nok til at dele oplevelsen med dem.

Benjamin Franklin Bridge uden biler

I Philadelphia var vejene, som I kan se, lagt øde for køretøjer af sikkerhedsmæssige hensyn. Det var lidt skørt at kunne slendre hen ad Benjamin Franklin Bridge. Fra toget skulle Christian og Ruben gå 5km for at komme til paradestedet. Der var masser af toiletvogne og knap så mange kaffeboder. Christian og Ruben havde ønsket, at det var omvendt. Ventetiden blev af masserne brugt på at synge mange sange.

Ventetiden bruges på at synge

Endelig kl. 15 kom den længe ventede hvide Fiat. Alle jublede! Især katolikkerne. Paven stoppede op og kyssede et barn, og folk jublede. Christian og Ruben havde været så smarte at stille sig ved en rundkørsel, så de så paven køre forbi to gange.

Paven kysser et barn (barnet kan ikke ses for mobiltelefoner...)

Efter paraden var der messe et andet sted. Men der var vores udsendte medarbejdere blevet trætte, og der var så få storskærme, at de vurderede, at det var bedre at overlade pladsen til nogle andre og i stedet afslutte udflugten af med en kop kaffe, før de hoppede på toget hjem.

Og om paven hørte spørgsmålet vides ikke. Han smilede og vinkede bare.

Paven i sin fine pavemobil