søndag den 28. april 2013

Japan i Holland

Så er det weekend igen! Vi har ikke så meget tid til opdateringer i hverdagen, så det her bliver vist automatisk en weekendblog...

I går var vi i den japanske have, som har åben 6 uger i foråret, når kirsebærtræerne blomstrer. Det var åbningsdagen for haven, så der var boder med bonsaitræer, sushi, japansk kunst og kampsport. I får et indblik i det her:







Det var skønt med en afslappende dag i går og frisk luft. Rundt om i byen er der allerede pyntet med orange farver og hollandske flag som en forberedelse til Queens day på tirsdag, hvor den nye konge skal indsættes. Det er en national fridag, og skolebørnene har hele den næste uge fri. Vi vender stærkt tilbage med et indlæg, når vi har oplevet Queens day.

God ny uge!

søndag den 14. april 2013

Foråret er her!

I dag har vi nydt 20 graders varme og solskin. Vinden var mild og forfriskende - meget tiltrængt!

Vi har nydt besøg af Louise Svinth og har benyttet os af muligheden for at være turister med hende. Og Katrine synes, de to yatzy sejre var fortjente :)








søndag den 7. april 2013

Weekend!

Hverdagen er travl for tiden med dobbelt op på arbejdsopgaver for Katrine og ph.d. planlægning for Christian. Derfor gør det godt med weekend.
Vi lagde ud med at spise på en etiopisk restaurant i Amsterdam. Uhm, det var fredagskræs.

Injera med lamme tibs venstre nederste hjørne, kitfo og doro wot i øverste højre hjørne. Det hele var godt, men kitfoen var en klar vinder!

Lørdag bagte vi franskbrød, rugbrød og kringle med stor success. Kringlen var til vores naboer, som vi havde inviteret til kaffe. Det var lidt et sats, for vi har aldrig prøvet at invitere naboer til kaffe før, de andre steder vi har boet, men det blev taget positivt imod. I løbet af dagen ringede to hold af naboer på døren for at sige, at de ikke kunne komme, men så fik vi jo da hilst på dem. 1 nabo meldte ikke fra og dukkede heller ikke op, men to hold naboer kom. Det var rigtig hyggeligt og spændende at høre om lokalområdet og deres hobbyer. - Den ene er bjergklatrer. Og de kunne lide kringlen.

I dag har vi været i Crossroads kirken, som nu bliver vores hjemsted. Bagefter gik vi gennem skoven i solskin og længtes efter at se knopperne på træerne springe ud.

Foråsknopper. Spring ud!


Vi var så på Calla's til frokost - det er en restaurant med 1 Michelin stjerne. Det var et særligt tilbud for 3 retter, som Christian havde opsnappet. Nøj, hvor det smagte.


Forret med kammusling, hummer, havtaskesauce og artiskokpuré. Savle, savle.

Nu sidder Christian i læselampens skær. I hjørnet står nogle grene, vi fik fra underboen i går. Det føles meget voksent at kende sin underbo, men det føles godt :)

Søndag aftenhygge





Påskeferie

er skønt!

Vi havde nogle dejlige dage hjemme i Danmark med familie og venner. Det gjorde godt med ferie og solskin.