... er noget alle har. Tæt på eller længere væk. Her kan man bedst kalde det tæt på. Vi er omgivet af naboer over, under, ved siden af, overfor, skråt oppe og skråt nede. Og vi har haft 3 af dem på besøg. De er flinke nok. Nogle gør mere indtryk end andre. Her fremhæver vi tre.
Vi har særligt bidt mærke i dagsrytmen hos genboen med vindue lige over for vores stue. Deres liv virker meget enkelt ud fra det, vi kan se gennem den kæmpe rude. De står op, tager morgenmad og sætter sig ind i stuen og spiser, mens de ser tv. De tager på arbejde. De kommer hjem og sætter sig foran tv'et. De spiser aftensmad foran tv'et. De klarer vasketøjet foran tv'et. De rører sig ikke væk fra tv'et i de timer, de er hjemme. Der må være nogle spændende ting i deres tv. Det er et par, som ligner de er i 40'erne.
 |
| Genboen. Under gardinet kan man se dem i sofaen i højre side kigge over mod venstre side, hvor tv'et står. |
Naboen, vi deler stuevæg med, deler vi ikke opgang med. Hun ligner en på 50, men vi har set hende meget få gange. Grunden til, at hun skal nævnes her, er fordi vi kan høre hende. Hun har en meget speciel latter. Et får, som er gået i falset, er måske den mest rammende beskrivelse. Og så har hun af og til en hund på besøg, som bliver ophidset og gør i vilden sky. Det er ikke fordi, der er meget larm i det daglige, men gennemsnitligt en gang om måneden går hun amok. Med høj musik. Meget høj musik. De gange, hun har haft højt musik, har der også været skænderier. Vi vågnede en nat ved, at vi kunne høre skænderierne og en rude blive knust. Se selv på billedet nedenfor. Det er stadig uafklaret, om hun ryger noget, er psykisk syg eller bare har en mærkelig skænderi-ven, som kommer på besøg til høj musik en gang om måneden.
 |
| Naboen, vi deler stuevæg med. Afdækningen efter den knuste rude ses til venstre. |
Underboens er rare. Far, mor og barn. Vi har sågar lånt en stige af dem. Men desværre har de et dueslag. En ægte en af slagsen. Med mange duer. Duer lyder sådan set hyggelige, når de kurrer. Og vi har intet imod at holde dyr i bur. Men at de bliver sluppet løs, det er det store problem. Det sker hver aften omkring 18-21. Så åbnes buret, og der er fri leg.
 |
| Dueslaget er åbent hos underboen. Fri leg. |
Det er sådan set ok, at duerne lukkes lidt ud engang imellem. Hvis de da så bare kunne blive hos sig selv. Men det gør de ikke. Den frie leg udvikler sig til "hvor mange kan vi sidde på række på overboens altanstakit?". Der kan nemt sidde 10. Hvis de så bare kunne styre deres afføring og vente med at lette sig til de var tilbage i buret. Men nej, se bare på vores altan.
 |
| Fri leg bevæger sig op til vores altan - vue fra køkkenvinduet. |
Og vi har også været mere uheldige end det. En dag, Katrine kom hjem fra arbejde efter det, man kalder en lortedag, mødte hun denne hilsen fra underboens duer:
 |
| Tilfældighed eller tankeoverførsel? Lortedag på flere måder. |
Det var lidt om vores naboer. Husk at sige hej til din nabo næste gang, du møder dem. Bare en opfordring.
God ny uge!