Princeton - vores by en tid endnu

Det er på tide, at vi skriver lidt om byen, vi bor i. Princeton er kåret som en af USA's hyggeligste mindre byer. Det kan vi kun være enige i!

Princeton er grundlagt i 1683 har sit navn fra en hollandsk prins, der i sin tid ejede landjorden her. Det er, hvad amerikanerne vil kalde en gammel by. Og relativt til deres lands historie må vi jo give dem ret. Vi værdsætter, at man vedligeholder de gamle og flotte huse, der er her, og så er det meget charmerende og skønt, at der er en masse træer og grønne områder i byen.

Princeton er i høj grad en universitetsby, for universitetets campus er i midten af byen og rækker nok 1,5 km hen ad hovedgaden og 5 km den anden vej. Princetons kommune har 30.000 indbyggere, og heraf er de 8.000 universitetsstuderende. Så jo, universitetet er bestemt en vigtig institution i byen, som man ikke kan undgå at lægge mærke til.

Den nok mest kendte beboer i byen (udover mange fine og kendte, tidligere studerende på universitetet), er Albert Einstein, som var her fra 1933 til sin død.

Vi bringer her lidt stemningsbilleder af byen fra universitetets og af 'typiske' træhuse med skodder.

Universitetets ældste bygning Nassau Hall fra 1756 beskyttes af et par tigre

Grrrrr!

Centralt på universitetets campus står en skulptur af John Witherspoon, der var den første rektor for universitetet

Universitetet har sit eget chapel - en kirkebygning

... og ja, så er de ældste, amerikanske universiteter også kendt for at ville bygge bygninger i en stil, der ser ældre ud, den tidsalder bygningerne egentlig er fra.

Stemningsbillede fra et af universitetets bygninger

Universitetets tårne dukker op bag træerne på hovedgaden

... det ligner jo Harry Potters skole...

Byens ældste hotel har en vis charme

Byens torv beskyttes også af en tiger

På hovedgaden er der et bindingsværkshus, som vækker opsigt. Det er det eneste hus i den stil, vi kender til i byen.

Princetons huse ser typisk sådan ud: af træ, med sprossede vinduer og skodder (som aldrig anvendes).

En del huse er enormt store

Og en del huse er også i denne stil, bygget af sten

Endnu et billede fra hovedgaden, hvor der altid flages

Hovedgaden fra en anden vinkel

Og vores egen gade, som åbenbart er rute 206

På vores gade er der en mindesten over the Princeton Battle, som general Washington ledte og vandt over briterne. Det var et strategisk vigtigt slag i uafhængighedskrigen. Så ja, det er Princeton også kendt for.

På torsdag er der Thanksgiving. Vi skal fejre det hos et par fra kirken. Det glæder vi os til. Vi er forundrede over, at der nu kun er ca. 4 uger tilbage af vores ophold her. Tiden kommer sikkert til at flyve afsted, for vi har det godt!

Roadshow

Tiden flyver afsted. Vi har været lidt omkring, haft besøgende hjemmefra, og så er det blevet det smukkeste, farvestrålende, solskinsrige efterår. Vi bringer her billeder "fra vejen" (aka roadshow ;-)).

For tre uger siden var vi en tur i South Carolina, hvor vi kørte lidt rundt og besøgte Katrines tidligere kollega.

Greenville i South Carolina

Gamle vægreklamer i Greenville

Vi besøgte en tidligere plantage, Magnolia Plantation, tæt ved Charleston, som i sin storhedstid producerede ris dyrket af slaver. Efter borgerkrigen gik produktionen helt ned, fordi man ikke kunne finde ud af at dyrke risen uden slaver. I dag er plantagen rent turisme.

En bro i den fine, gamle have ved Magnolia Plantation

Gamle bygninger i Charleston, som i sin tid var fransk koloni. Borgerkrigen startede i Charleston.

I denne bygning i Charleston blev slaver solgt i sin tid. Nu er det et museum. Det er en ubehagelig del af amerikansk historie at tænke på.

Et blik fra trappeopgangen ned i stuen hos Katrines tidligere kollega. Sjovt at besøge et meget amerikansk hjem med en stor sofa, stor fjernsynsskærm og enormt køleskab, som vi var for generte til at tage billede af ;-)

I uge 42 nød vi besøget af Katrines søster Barbara. Vi besøgte bl.a. New York og var på en biltur til Pennsylvania.

Vindue i Immigrationsmuseet på Ellis Island

Søster fotograf og New York skyline

Udsigtspunkt i Pennsylvania og familiebillede

Falmende skov ved Gettysburg

Sø og skov ved et overnatningssted

Amishkone i hestevogn midt i bybilledet

Efterårsfarverne på træerne er bare fantastiske og virker for os mere kraftige end dem, der er hjemme i Danmark

Som fx denne næsten pink-røde

Gyldne trætoppe

Og så er det store græskartid

I går havde vi vores første virkelige sjap-og-sjask efterårsdag her i Princeton med masser af regn og blæst. I dag har der underligt nok været 21 grader og solskin. Det klager vi ikke over. 

Hellige pave må jeg røre din mave?

... Sådan lyder remsen i en selskabsleg, hvor det gælder om at få alle andre til at grine ved at stille spørgsmålet med en mærkelig stemme. Og ja, så skal man selv holde masken.

Den sidste søndag i september fik den sætning et anderledes perspektiv for Christian. Han havde chancen for at stille spørgsmålet til rette vedkommende. Som den velorienterede læser ved, har pave Frans besøgt USA forrige uge.

Om søndagen var han i Philadelphia, hvor han tourede rundt i pavemobilen og holdt en messe. Så der ville Christian være med. Han tog afsted med sin ven, Ruben, klokken 8.00 med et særtog til pavens besøg. Det forlyder ikke, om de andre passagerer opdagede, at her var et par nordeuropæiske protestanter, men i så fald var de generøse nok til at dele oplevelsen med dem.

Benjamin Franklin Bridge uden biler

I Philadelphia var vejene, som I kan se, lagt øde for køretøjer af sikkerhedsmæssige hensyn. Det var lidt skørt at kunne slendre hen ad Benjamin Franklin Bridge. Fra toget skulle Christian og Ruben gå 5km for at komme til paradestedet. Der var masser af toiletvogne og knap så mange kaffeboder. Christian og Ruben havde ønsket, at det var omvendt. Ventetiden blev af masserne brugt på at synge mange sange.

Ventetiden bruges på at synge

Endelig kl. 15 kom den længe ventede hvide Fiat. Alle jublede! Især katolikkerne. Paven stoppede op og kyssede et barn, og folk jublede. Christian og Ruben havde været så smarte at stille sig ved en rundkørsel, så de så paven køre forbi to gange.

Paven kysser et barn (barnet kan ikke ses for mobiltelefoner...)

Efter paraden var der messe et andet sted. Men der var vores udsendte medarbejdere blevet trætte, og der var så få storskærme, at de vurderede, at det var bedre at overlade pladsen til nogle andre og i stedet afslutte udflugten af med en kop kaffe, før de hoppede på toget hjem.

Og om paven hørte spørgsmålet vides ikke. Han smilede og vinkede bare.

Paven i sin fine pavemobil

På besøg i barselland

Nu har I hørt lidt om Christians opstart på hverdagen på seminariet, så er det tid til en update fra Katrine og barselland.

Den kendte leg: kan baby holde
mors hoved med fødderne?

Udsigten fra vinduet, når der ammes

Naturligvis, som den kvikke og baby-kendte læser kan gætte, går tiden med at passe Laura. Der skal ammes, pusles, snakkes, bades, vugges, synges, bøvses, leges, soves, pludres og om igen. Men det lader sig også gøre at kombinere nogle af disse ting med gåture i området og besøg.
Lige 500m fra vores hjem ligger Marquand Park. En lille, hyggelig park med tre hovedstier, høje træer og en legeplads. Der ynder Katrine at gå en tur dagligt med Laura i vognen, så hun får sovet i frisk luft... hvis hun altså kan sove.

Marquand park

Når Laura ikke kan sove...

Pudsigt nok var der en morgen to piger i parken, som snakkede med hinanden, så mig og sagde: "Tror du, hun er dansker, hende der?" Katrine var for morgen-klat-øjet til at sige "Ja, det er jeg faktisk", men det er da sjovt at tænke på, at der er andre danskere, der bruger den samme lille park. Hvis de er der igen en anden dag, er det bare om at være frisk og sige hej.

De daglige gåture bruges ofte sammen med Judith og Jannis, en tysk medfølgende, barslende hustru og søn. Det er hyggeligt at dele mor-oplevelsen med en anden, snakke om alt imellem farven på afføring til hvor man kan købe rugmel og trosspørgsmål. Vi er meget taknemmelige for, at den tyske familie lige er dumpet ned i vores turban.

På Farmers Market med Jannis og Judith

Solsikker på Farmers Market

Hver torsdag er der Farmers Market i Princeton. Her følges vi ned for at købe vores ugentlige portion frugt og grønt. Det er nemlig ikke sådan ligetil at købe madvarer inde i byen. Alle supermarkeder ligger ca. 6 km udenfor byen i nogle malls, som man kun kan køre i bil eller bus til. Og bussen har 3 trin op, så det er ikke så nemt at komme afsted med barnevogn. Vi køber derfor fødevarer på nettet, men men men, i USA har de ikke fundet ud af, hvor smart det er at kunne købe friske varer som mælk, kød og grønsager til levering. Man kan kun bestille tørvarer og ting på dåse...
Udfordring i barselland! Indtil videre er det lykkedes os at overleve ved at købe ind, når vi har haft en bil, bestille tørvarer på nettet, købe dyrt mælk hos en lokal købmand og tage bussen ud én lørdag.

Den del af campus, som vi bor på, huser i alt 5 internationale, medfølgende hustruer. Sidste uge havde Katrine inviteret de andre 4 på kaffe. Det er festligt med forskellige nationaliteter og niveau af engelskkundskaber. Men en kop kaffe, snak om indkøb og varmen kan man altid dele :)

Her er Korea, Thailand, Kenya, Tyskland og Danmark repræsenteret

... man kan altid se på børnene, hvis man
ikke lige ved, hvad der skal snakkes om ;-)

Så jo, barselland i Princeton er slet ikke det værste at være i. Og mon ikke, det også bliver til museumsbesøg, lidt ture på café, bibliotek og til koncert? Det tror vi.

High five for barsel i Princeton